Vi har modtaget nedenstående fra Løvvang Bowling Center:
Det bliver fremover obligatorisk at bære mundbind i Løvvang Bowling Center.
- Mundbindet må tages af, når du sidder ved et bord eller bowler
- Forlades bowlingområdet skal mundbindet tages på igen
- Det samme gør sig gældende, så snart, du rejser dig fra et bord
Vi befinder os i øjeblikket i en alvorlig situation og manglende brug af mundbind vil blive påtalt af personalet. Det er meget vigtigt, dette bliver overholdt!
Du skal selv have mundbind med.
Praktiske detaljer i forhold til, hvordan det nye forsamlingsforbud skal håndteres:
Se oversigt over banefordeling
Groft sagt bliver hallen delt op i to bowlinghaller: HAL 1 (bane 1-14) og HAL 2 (bane 17-30). Der er blevet flyttet lidt rundt på banerne for at vi kan holde os på den sikre side mht. antallet.
- De grupper, der tilhører HAL 1, skal benytte den almindelige indgang
- De grupper, der tilhører HAL 2, skal gå rundt om bygningen på højre side, ned ad den første trappeskakt og benytte indgangen ved bane 30. Man må derfor kun tage ophold i den HAL, man er tildelt.
- Det er som udgangspunkt ikke tilladt at gå ind i den anden HAL og sætte sig.
Der er dog følgende undtagelser:
- Hvis du har skab i den anden HAL, må du gerne tilgå det
- > > Har du baner i HAL 2, men har behov for brug af elevator, må denne gerne benyttes, så længe man går direkte til HAL 2 derefter
- Det er tilladt at hente halkugler i den anden HAL. Vi anbefaler dog, dette holdes på et minimum
Derudover er der tilknyttet et toilet i HAL 2 i et af de gamle omklædningsrum. Der er sat skilt op dertil. Vi har generelt prøvet at skilte så meget som muligt med de nye regler.
Vi ved, det er lidt omstændigt, men vi tror også på, det er et vanespørgsmål og sagtens kan lade sig gøre med en konstruktiv indgangsvinkel.
Det er ikke utænkeligt, der vil komme ændringer, når vi gør vores erfaringer, så derfor appellerer vi også til lidt tålmodighed.
HUSK samtidig på, at dette ikke er for at påføre nogle regler, men er lavet for alles sikkerhed og helbred i en samfundskritisk situation.
Håber, I alle trods alt får en god bowlingoplevelse.
OBS! Ovenstående gælder indtil I hører andet fra os.
Venlig hilsen
Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg