Målgruppe: Fysisk handicappede med nogen armfunktion
For både friluftsmennesker og konkurrencehajer…
Blæsten går frisk over Limfjordens vande, mens klubbens sejlere, dyrker kapsejlads eller sejler for hyggens skyld, i klubbens 2,4mR sejlbåde (kendt som Mini 12meter).
Bådene er indrettet, så langt de fleste handicappede kan være med. Klubben har også en Twin-båd, der er en to personers båd, hvor man deles om arbejdet i båden. Her kan alle deltage.
Der sejles i samarbejde med Aalborg Sejlklub. Her kan du på lige fod med ikke-handicappede enten deltage i knivskarp kapsejlads til jolleafdelingens torsdags VM eller blot sejle for sjov.
Kan du lide frisk luft og saltvand i ansigtet og har lyst til at sejle – enten kapsejlads eller bare for oplevelsens skyld – så kom og få en prøvetur.
________________________________________________________________________________________________
Mere om sejlads
Vil du gerne vide mere om sejlads generelt og få et overblik over landets øvrige klubber, så læs mere på Parasport Danmarks hjemmeside.