Målgruppe: 7 – 12 år – fysisk handicappede samt udviklingshæmmede og ADHD.

Fodbold hos Parasport Aalborg er for både børn og unge. Børneholdet rummer børn i alderen 7 – 12 år og hører under “En del af holdet” (Parasport Danmark og DBU). Der er plads til alle børn med fysiske, psykiske og sociale udfordringer. Både piger og drenge kan være med. Der trænes en time ad gangen og der er pauser og hygge undervejs.

Vi har en kunstgræsbane til rådighed, så vi kan træne udendørs hele året.

Pædagogisk bygger vi på et inkluderende og trygt miljø, hvor der tages udgangspunkt i hvert enkelt barns behov og forudsætninger for at deltage. Vi arbejder anerkendende og lægger stor vægt på trivsel. Fodboldsmæssigt er der altid en fodbold til alle, hvilket giver mulighed for at drible, finte, skyde og ikke mindst score mange mål.

Spillerne opdeles til træning i forskellige niveauer, hvor der er tilpassede aktiviteter. For de mindste spillere er der fokus på lege og enkle fodboldøvelser. Der er flere trænere tilknyttede KIDZ Fodbold.

Vigtigt! Parasport Aalborg har et samarbejde med Aalborg Chang, men ønsker du at spille på et af vores hold, skal du kun være medlem hos Parasport Aalborg!

NB! Tjek vores facebookgruppe her.

Mere om fodbold
Vil du gerne vide mere om fodbold generelt og få et overblik over landets øvrige klubber, så læs mere på Parasport Danmarks hjemmeside.

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK