!! Nyt om el-hockey !!

Vi må desværre holde en pause med el-hockey – men håber, vi kommer i gang igen.

Voksen el-hockey – det kræver kun 4-6 spillere at få sporten startet op igen, så finder du nogen med den interesse, så kan vi hurtigt komme i gang igen.

KIDZ el-hockey – vi arbejder på at starte en afdeling for KIDZ i løbet af sent efterår 2024 eller forår 2025. Har du interesse for sporten, så kom frit frem.

Du er velkommen til at kontakte kontoret, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at starte hold op.

 

Hvem kan deltage?

Kort sagt alle, der er 6 år og opefter. Vi har spillere med alt fra cerebral parese til ADHD og indlæringsvanskeligheder – det er dog nødvendigt, at du kan modtage og forstå instrukser og regler, da el-hockey er et meget taktisk spil. Og hvis din stol har brug for speciel tilpasning, finder vi også en løsning på det.

Tøj/omklædning/bad

Du kan komme i dit almindelige tøj, eller i sportstøj – du bestemmer selv. Der vil hverken være mulighed for omklædning eller bad.

Træning/turnering

Som udgangspunkt er der træning 1 gang om ugen. Vi har hold, som deltager i en landsdækkende turnering. Du har derfor mulighed for at deltage i stævner – typisk 4 gange årligt og over en hel weekend, hvis vi skal længere væk.

Hvorfor spille el-hockey?

Vi er pt. 8 spillere, der mødes en gang om ugen til en gang hockey, så vi lige kan få klaret tankerne efter en lang dag i skole eller på arbejde. Det foregår i specialbyggede stole med en topfart på 14 km/t. Herunder kan du læse 5 hurtige om, hvad 2 af vores spillere godt kan lide ved spillet, og hvordan det har hjulpet dem i hverdagen at spille el-hockey.

Mustafa, kørestolsbruger, har spillet i 1 år:
  • Prøvede el-hockey ved en af foreningens idrætsdage og blev ”bidt af det”
  • Er blevet bedre til at tænke hurtigt i hverdagen, især i skolen
  • 3 ord til at beskrive el-hockey: ”Sjovt, fedt og masser af nye venner”
  • Nyder bare lige nu at træne med hver mandag
  • Kan godt forestille sig at deltage i stævner, når han bliver mere øvet
Simon, muskelsvind, har spillet i 16 år:
  • Elsker farten og intensiteten ved spillet, og, at man skal være på dupperne hele tiden
  • Kommunikation er helt afgørende for spillet, hvilket har gjort, at mange har åbnet sig op og er blevet mere sociale – også i forhold til skole, damer m.m. En spiller har tilmed videreuddannet sig til dommer i el-hockey
  • 3 ord til at beskrive el-hockey: ”Fart, spænding, action”
  • Man har lige vilkår på tværs af handicap
  • Sjove oplevelser til stævner gennem årene giver masser af sammenhold og ting at snakke om

Vi forventer også noget af dig:

  • Du er klar på at lære nyt og være en del af et hold
  • Du kan tage imod instrukser og lære regler
  • Du har hjælper med, hvis det er nødvendigt med hjælp til forflytninger og andre praktiske ting samt eventuelt mobil lift og sejl

Find vej

______________________________________________________________________________________________

Mere om el-hockey
Vil du gerne vide mere om el-hockey generelt og få et overblik over landets øvrige klubber, så læs mere på Parasport Danmarks hjemmeside.

 

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK