Hvor svært kan det være? Parasport Danmark lancerer ny stor kampagne for at få flere handicappede børn og unge i gang med at dyrke idræt.Hvor svært kan det være? Parasport Danmark lancerer ny stor kampagne for at få flere handicappede børn og unge i gang med at dyrke idræt.

I Danmark er der 100.000 børn og unge under 24 år med et handicap. Heraf skønnes mindst halvdelen at kunne have glæde af parasport, men højst 10 pct. har jævnligt deres gang i den lokale sportsklub. Ser man på samme aldersgruppe uden handicap, er tallet over 50 pct. Det ønsker Parasport Danmark at gøre noget ved med den nye digitale løsning: hvorsværtkandetvære.dk 

Mange tusind unge danskere med et handicap går glip af det fælleskab, som findes rundt om i landets sportsklubber og idrætsforeninger, selvom tilbuddene findes flere steder i landet. En af de største udfordringer for de 50.000 børn og unge med handicap og deres familier er, at det har været svært at finde de klubber og foreninger, som tilbyder sport for mennesker med et handicap.

Parasport Danmark har derfor lanceret en portal hvorsværtkandetvære.dk, hvor personer med et handicap og deres pårørende hurtigt og nemt kan få et overblik over de tilbud, der findes i lokalområdet. Det er håbet, at det vil få mange flere børn og unge med et handicap til at blive en del af klublivet og det fællesskab, som hundredetusindvis af danske unge har glæde af hver eneste dag.

I I.H. Aalborg er vi selvfølgelig også meget interesseret i at få flere børn og unge i gang med at dyrke idræt, og skulle du eller en du kender have lyst til at se hvilke idrætter, vi kan tilbyde, kan vi varmt anbefale jer at kigge forbi til Parasportens Dag lørdag den 23. september ved Tornhøj Idrætscenter, Tornhøjvej 1, 9000 Aalborg. Nærmere info her

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK