Hans Jensen har været en trofast medspiller i I.H. Aalborg i over 20 år. Han har været kontaktperson i både skydning og boccia, hvor han også har fungeret som dommer til turneringskampe over årene.
Desuden har Hans og hans kone, Marianne ”Fnug” Jensen altid været parate med en hjælpende hånd til mange begivenheder.
Hans har stort set ikke haft afbud til træning, hvilket har gjort ham til en stabil faktor i hans idrætsgrene. Hans rolige væsen og gode humør har betydet meget for vore medlemmer.
Men nu er det blevet tid til otium. Vi takker for mange års indsats og håber, at de begge ved, at de altid er velkomne i klubben!