Denmark Special Olympics BADMINTON i Odense

Som noget helt nyt har Lindholm Badminton Klub (LBK)og Idrætsforeningen for Handicappede i Aalborg (IHA) arrangeret et Special Olympics stævne i Badminton.

”LBK og IHA har arbejdet sammen i knap 2 år, og nu har vi så det første stævne”, fortæller den initiativrige træner Gitte Paulsen. ”Det er ekstra spændende, for det er også det første arrangement i Special Olympics regi” (Special Olympics er verdens største sportsorganisation for børn og voksne med intellektuelle handicap).

Stævnet begynder med singler lørdag den 16. februar kl. 13 og der vil være dubler søndag til kl. 14.

Der er tilmeldt 33 spillere – og de kommer stort set fra hele Danmark: Helsingør, København, Odense, Århus, Viborg og naturligvis Aalborg.

Lørdag aften vil der være lagt op til hygge blandt spillerne, for der er mulighed for overnatning i LBK s klublokale.

Det sociale vægtens også højt i hverdagen blandt spillerne. Der trænes hver fredag i LBK s hal og hver 4 uge, er der fællesspisning efterfulgt af brætspil.

I øjeblikket er der flest voksne til træningen. Men vi har lige fået tilgang af en meget talentfuld dreng, der sidder i kørestol. Der spilles så bare på halv bane – så går det fantastisk. Så det passer fint ind i IHA’s udsagn om klubben: ”Tilpasset idræt for alle”.

Alle er velkomne til at kigge ind i løbet af weekenden. Der vil også være mulighed for at hilse på og lykønske Gitte Paulsen, der ved årets idrætsgalla løb af med titlen ”Årets Energibundt 2018”.

Gitte er også landstræner i badminton for Parasport Danmark.

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK