Uddrag fra parasport.dk

“I Tumbling Stars tumler børn med et fysisk handicap i alderen 3-6 år sig til idrætsglæde og sociale relationer i et trygt fællesskab med ligesindede. Fokus er på idrætten – ikke handicappet – og der er højt humør, omsorg samt en ambition om udvikling af hvert eneste barn til træningerne. Gennem leg og sportslig kreativitet arbejdes der med koordination og motorik for at sikre en god og solid forberedende træning til et aktivt idrætsliv. Tumbling Stars er en unik base, hvor børn med et fysisk handicap udvikler sig sportsligt og menneskeligt og dermed øger sandsynligheden for, at de står bedre rustet til at fortsætte med at være sportsligt aktive i para- såvel som almenidrætten.

Aldersgruppen er fra 3-6 år, og derefter vil alle blive tilbudt forskellige mulige idrætter i pararegi. Alt afhængigt af ønsker og bopæl vil vi, sammen med Parasport Danmarks idrætsansvarlige, hjælpe og guide hvert barn videre til Rising Stars-idrætterne (svømning, bordtennis, skydning) eller til nogle af de mange øvrige idrætter i Parasport Danmark.”

Vi bruger cookies. Når du klikker videre, accepterer du automatisk vores cookie- og privatlivspolitik. » Læs mere her
OK